Menu

Kirke Værløse IF er blevet DBU Børneklub

image
Kirke Værløse IF
27. juni 2022 kl. 13:03
Vi er meget stolte over titlen som DBU Børneklub

Vi kan med stolthed nu fortælle, at vi som en af de første fodboldklubber på Sjælland og den første fodboldklub i Furesø Kommune, er blevet godkendt som DBU Børneklub.

Det betyder, at vi nu og i fremtiden vil arbejde endnu mere målrettet med vores børnefodboldtilbud til jer, så vi sikrer, at vi har et rigtig godt børnemiljø med masser af sunde og glade fodboldbørn. 

Med vores nye titel som DBU Børneklub viser vi både indadtil og udadtil, at vi virkelig vil børnefodbolden. Det betyder, at vi vil prioritere børnefodbolden i klubben både økonomisk og organisatorisk. 

DBU Børneklub er et tiltag, som er kommet sammen med DBU’s nye børnefodboldstrategi, som blev vedtaget i 2021. Målet er at gøre dansk børnefodbold til verdens bedste fodbold for børn.

Det mål vil vi i Kirke Værløse IF gerne bidrage til, og derfor har vi nu underskrevet en aftale om at blive DBU Børneklub og arbejde målrettet med vores børnefodboldtilbud til jer.

 

Hvis I har spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte Børneudviklingstræner, Nick Roed Johansen på e-mail: nick.roed.johansen@hotmail.com

 

#forzakvif #forzakirkeværløse

Luk