Kirke Værløse IF - 75års Jubilæum

Kære alle medlemmer og jeres familie,
I anledning af KVIF 75-års jubilæum vil vi gerne invitere til en hyggelig festdag, hvor vi fejrer 75 år med fodbold, fællesskab og meget, meget mere!
Dato: lørdag den 14. juni 2025
Tid: kl. 14.00 – 19:00
Sted: Kirke Værløse Idrætsforening, Lejrvej 21, 3500 Kirke Værløse
Program (forbehold for justeringer)
Kl. 14:00 Reception med kaffe og kage samt en velkomstdrink til store og små.
Furesø Kommunes borgmester holder velkomsttale.
Kl. 15:00 Five a side fodboldturnering for alle, der har lyst til at være med – store som små.
Kl. 16:30 Grillen åbner med helstegt pattegris eller culottesteg (halal) med lækkert tilbehør.
Kl. 19:00 Tak for en dejlig dag og fælles oprydning.
Der vil eftermiddagen igennem være forskellige sjove og hyggelige aktiviteter såsom hoppeborg, skyde til mål mv. samt mulighed for at købe popcorn og slush ice.
Drikkevarer sælges fra kiosken – egne drikkevarer må ikke medbringes.
Tilmelding
Deltagelse forudsætter tilmelding. Hvis man ønsker at spise med, skal dette oplyses ved tilmelding sammen med betaling. Pris: 75 kr. pr. person - 50 kr. for børn op til 10 år.
Tilmelding sker via dette link og skal ske senest onsdag den 4. juni af hensyn til planlægningen.
Kom og vær med til at fejre 75 fantastiske år - Vi glæder os til at se jer!
Med venlig hilsen
Kirke Værløse Idrætsforening