Menu

Om Klubben

Lidt om Kirke Værløse Idrætsforening.

 

Veteran- og Seniorfodbold:
Seniorfodbold i KVIF har plads til alle! Dels har vi et førstehold, der har en relativ seriøs tilgang til tingene, og hvor der satses på at spille på pænt serieniveau, og hvor der er fornuftig kvalitet såvel teknisk som taktisk. Andetholdet består primært af spillere, der ikke har mulighed for at træne så ofte, men som nyder at spille kampe. Og nævnes skal også vores tredjehold og veteraner, der prioriterer 7mands fodbold. Alle fire hold værdsætter det gode klubliv og sammenhold i KVIF og bidrager til masser af positiv og offensiv fodbold.

Ungdomsfodbold:
Kirke Værløses klart største afdeling er vores børn og unge, vi har alt fra et nyopstartet hold for årgang 2007 op til årgang 2001 samt et ambitiøst U-17 hold der spiller i Mesterrækken. Lidt om nogle af de forskellige hold herunder:  

Årgang 01:
Der er 28 spillere som træner sammen tirsdag og torsdag. Der er tilmeldt 2 stk. 9-mands hold i henholdsvis række 2 og række 4 under SBU.
Efteråret 2012 er starten på 9-mands fodbold med offside, så der er nye ting som skal tillæres.
Trænergruppen består af Einar Breinholt, Stig Løye, Rasmus Skjoldemose (hjælpetræner) og Jalte Blom (hjælpetræner).
Der er åben for enkelte nye medlemmer.

Årgang 03:
Her ved sommeren 2012 er der 12 drenge på årgang 2003. Vi spiller 7
mands-kampe og har således kun 1 hold, hvor alle træner sammen. Drengene har
en sund indstilling. Vi skal have det sjovt, men vi skal også præstere
noget. Der er fokus på at fodbold er en holdsport, og at man skal kæmpe for
hinanden. Drengenes gode tilgang har gradvist løftet deres niveau til over
gennemsnittet, så vi i dag kæmper med omkring den bedste tredjedel. Der er
plads til flere drenge, med samme gode indstilling.  - Træner Jacob Loiborg

Årgang 05:
Truppen tæller over 20 spillere. Vi spiller både 3-mands og 5-mands kampe. Niveauet er meget forskelligt, det kompenserer vi for, ved at dele truppen op til træning. Vi er én træner og to assistenttrænere, så det går fint med niveauopdelt træning. Selvom der er meget konkurrence- og vindermentalitet på holdet, forstår drengene at hygge sig sammen både før og efter træning. Grundet det høje spillerantal er holdet lukket for tilgang.  -  Træner: Henrik Larsen

Vel mødt hvis dette skulle have vagt interessen, for fodboldspillet. 

Hvis det ikke er fodbolden der har størst interesse, har vi også en løbeafdeling i KVIF. Der løbes 2 gange om ugen onsdag kl. 17.00 og søndag morgen kl. 9.00 med efterfølgende morgenmad, man behøver ikke at løbe, man kan gå og vi tager som regel en tur om Søndersø, det er en rigtig god tur både sommer og vinter, samtidig med at man har det sjovt.

Sponsor